Din hjemmeside er ikke et projekt. Det er et marketing asset.
De fleste virksomheder laver en hjemmeside og glemmer den. Lær hvorfor det er en fejl, og hvad det kræver at bruge den som et rigtigt marketing-aktiv.

De fleste virksomheder misforstår fundamentalt hvad en hjemmeside er
Man tror man bare skal have en. Man får den lavet, betaler fakturaen, og så er den der. To år senere ser den præcis ud som den dag den blev lanceret, bortset fra at Jytte er blevet tilføjet som ny medarbejder på teamet. Og alligevel forventer man at den skal stå for omsætning i virksomheden.
Det kan godt passe. Men i langt de fleste tilfælde er det ikke nok.
En hjemmeside er ikke en engangsudgift
Problemet er ikke at virksomheder ikke gider investere i deres hjemmeside. Problemet er at de behandler den som et af-hak-listen-projekt frem for det den reelt er: et levende marketing-aktiv der kræver vedligehold, investering og strategi for at fungere.
Forestil dig at åbne en butik, sætte skiltet op, og så aldrig ændre vinduesudstillingen igen. Aldrig flytte rundt på produkterne. Aldrig prøve noget nyt. Det ville ingen gøre i den fysiske verden. Alligevel er det præcis hvad de fleste gør med deres hjemmeside.
Trafik kommer ikke af sig selv
At lancere en hjemmeside og forvente kunder er som at trykke en brochure og lægge den i en skuffe. Det sker ingenting, medmindre du aktivt bruger den.
En hjemmeside der skaber omsætning er ikke tilfældig. Den er resultatet af en bevidst strategi hvor siden fungerer som samlingspunkt for alle dine marketingaktiviteter. Din annoncering sender folk derhen. Dit indhold lever der. Dine leads konverteres der. Det kræver løbende arbejde med SEO, nye landingpages til kampagner, A/B-tests, og indhold der faktisk er relevant for dem du forsøger at nå.
Hvad det i virkeligheden kræver
At drive en hjemmeside som et marketing-aktiv handler om tre ting.
Det handler om at opdatere løbende. Google belønner sites der er aktive. Dine besøgende gør det samme. Et site der ikke har nyt indhold sender et signal om at virksomheden ikke har noget på hjerte, eller måske ikke eksisterer mere.
Det handler om at teste og optimere. Hvad der virker i dag virker ikke nødvendigvis om seks måneder. Markeder ændrer sig, budskaber slides, og nye konkurrenter dukker op. Et marketing-aktiv der ikke udvikler sig, falder bagud.
Og det handler om at bruge siden aktivt. Ikke som et visitkort man sender folk hen til, men som den primære kanal der samler, konverterer og fastholder. Det kræver at organisationen tager ejerskab, og at der er et team der faktisk kan eksekvere på det uden at vente på en udvikler.
Den ubehagelige sandhed
En hjemmeside koster ikke kun det du betaler for at få den lavet. Den koster hvad du mister ved ikke at bruge den rigtigt.
Spørgsmålet er ikke om du har råd til at investere i din hjemmeside. Spørgsmålet er om du har råd til at lade være.
Interesseret i et samarbejde?
Vi vil gerne have en indledende samtale om jeres behov og ambitioner for at finde ud af, om vi er det rette match og hvordan vi kan hjælpe jer.


.jpg)
