Webflow-bureau i København

Vi designer, udvikler og vedligeholder websites i Webflow, som I har fuld kontrol over. Jeres team kan selv opdatere indhold, oprette nye sider og lancere kampagner, hurtigt og sikkert og uden behov for en udvikler.

Hvad er Webflow?

Webflow er en platform til at designe, bygge og drive professionelle websites.

Design, CMS og hosting er samlet i én løsning, så der ikke er plugins, temaer eller servere, der skal holdes opdateret.

Webflow giver fuld designfrihed på en stabil platform. Hosting, SSL og sikkerhed er samlet ét sted, og der er ingen plugins at opdatere. I får et hurtigt website og færre tekniske bekymringer.

Få en vurdering af jeres behov

Derfor vælger virksomheder Webflow

Et website, der følger med forretningen. Webflow gør jeres team mere selvstændigt og effektivt.

01

Opdater selv

Ret sider, indhold og CMS uden at vente på en udvikler. Hold websitet opdateret, og reager hurtigt på nye behov.

02

Lancér hurtigere

Byg nye kampagnesider på timer i stedet for uger. Kom hurtigere fra idé til lancering med fleksible komponenter.

03

Samarbejd nemmere

Marketing og design arbejder i samme værktøj uden at gå gennem IT. Det giver et mere smidigt workflow og hurtigere beslutninger.

04

Test flere idéer

Afprøv nye sider og budskaber uden store omkostninger. Lær af resultaterne, og optimér jeres indhold løbende.

05

Hurtige sider

Ren kode og global hosting giver korte indlæsningstider og et godt udgangspunkt for SEO. Det skaber en bedre brugeroplevelse.

06

Klar til vækst

Genbrugelige komponenter gør det nemt at tilføje nye sider og sektioner. Udvid websitet i takt med forretningens behov.

Sådan kan vi hjælpe

Webflow fra start til videreudvikling

Vi bygger nye Webflow-websites, flytter jer sikkert væk fra WordPress og bliver ved med at udvikle siden, når forretningen vokser.

Fra strategi og design til udvikling og lancering bygger vi websites med genbrugelige komponenter, der gør det nemt for jeres team at oprette nye sider og vedligeholde indholdet selv.

Vi sørger for, at indhold og redirects kommer korrekt med ved platformsskifte, så I bevarer jeres synlighed i Google. Har I allerede et Webflow-site, hjælper vi med videreudvikling, support og vedligeholdelse, så jeres website forbliver hurtigt, stabilt og klar til at følge med forretningens behov.

Derfor vælger virksomheder Final Final

01

Direkte kontakt til os

Dem, I taler med, er også dem, der designer og bygger jeres hjemmeside. Der er ingen mellemled, og intet går tabt undervejs.

02

Design og udvikling samme sted

Vi står for hele processen fra første skitse til færdig kode, så det færdige website ser ud præcis som designet.

03

Erfaring fra begge sider

Vi har arbejdet i bureauer og in-house, så vi kender både designerens og kundens behov i et samarbejde.

04

After sales service

Vi står til rådighed, også efter lanceringen. Har I spørgsmål, brug for rettelser eller nye ønsker til siden, hjælper vi jer gerne videre.

Tinsfeldt Advisory

Passer Webflow til jer?

Webflow er et godt valg, hvis I vil have et visuelt stærkt website, der følger jeres brand helt ned i detaljen og hænger sammen med jeres app, produkt eller platform.

Det giver især mening, hvis jeres nuværende website ikke kan følge med jeres tempo og bliver en flaskehals, når I skal lancere kampagner.

Er I en mindre virksomhed uden en stor marketingafdeling, kan WordPress muligvis være det bedre valg. Det rådgiver vi jer gerne om.

Hånd der holder en smartphone med Hemi Healths website.
“Det har været et rigtig godt og professionelt samarbejde fra dag ét. Final Final har været strukturerede, proaktive og imødekommende og haft blik for vores brand, målgruppe og brugervenlighed. Det har samtidig været en stor fordel, at de har stået for både design og udvikling og gjort det nemt for os selv at drive og videreudvikle hjemmesiden.”
Portræt af Anna Løfqvist
Anna Løfqvist
Head of Brand & Communication
Tinsfeldt Partners' nye hjemmeside vist på en skærm.
“Jeg fik Jonas til at lave ny hjemmeside, og jeg havde ikke rigtig nogen ide om hvad retning han ville gå, da han fik kreativ frihed. Jeg er ovenud tilfreds med resultatet, som både var gennemarbejdet og meget detaljeret. Han er professionel i sin tilgang, og er nem at arbejde med - priserne er fair. Han får mine varmeste anbefalinger.”
Portræt af Jacob Tinsfeldt, CEO hos Tinsfeldt Partners
Jacob Tinsfeldt
CEO, Tinsfeldt Partners

Ofte stillede spørgsmål

Har I stadig spørgsmål?

Send os en besked med jeres spørgsmål eller projekt. Vi svarer inden for en hverdag, og det er helt uforpligtende.

Kontakt os

Hvad koster et Webflow-website?

Prisen afhænger af omfang og funktioner, og af om I har et færdigt design, eller om vi også skal designe sitet. Står vi for både design og udvikling, starter prisen fra 15.000 kr. Hosting kan I vælge selv at købe igennem Webflow ellers kan vi også stå for det.

Mister vi vores Google-placeringer, hvis vi skifter fra WordPress?

Ikke når flytningen gøres rigtigt. Vi sætter redirects op fra de gamle URL'er og overfører metadata, så I bevarer jeres placeringer bedst muligt.

Kan vi selv redigere siden?

Ja. Vi bygger CMS'et efter jeres indhold og viser jer, hvordan I bruger det, når vi overdrager sitet.

Ejer vi selv vores website?

Ja, sitet er altid jeres. I vælger selv, om det skal overføres til jeres egen Webflow-konto, eller om vi skal stå for driften.

Hvor lang tid tager det at lave et Webflow-website?

Det afhænger af omfanget. Et mindre website tager typisk 2–3 uger, mens større projekter tager 1–3 måneder. Vi aftaler en tidsplan med jer fra start.

Kan I hjælpe, hvis vi allerede har et design?

Ja. Vi udvikler gerne ud fra jeres færdige design, fx i Figma, og sørger for, at det fungerer på alle skærmstørrelser. Har I ikke et design endnu, hjælper vi også gerne med webdesign i Figma.

Er Webflow godt til SEO?

Ja. Webflow giver ren kode, hurtige sider og fuld kontrol over titler, metabeskrivelser og URL'er. Vi sætter de tekniske grundlag for SEO op, så I har et stærkt udgangspunkt.

Hvad sker der, efter sitet er lanceret?

Så kan I selv opdatere sitet, men vi står klar, hvis I har brug for hjælp. Vi tilbyder også en supportaftale og hjælper gerne, når I vil tilføje nye sider eller funktioner.